Kursusbeskrivelse
Ferie er en fast del af lønadministrationen, men reglerne kan hurtigt blive mere omfattende, end de først ser ud til. Der skal være styr på både ferieoptjening, afholdelse, ferie med løn, feriegodtgørelse og ferietillæg. Samtidig kan sygdom, barsel, opsigelse og feriehindringer ændre den måde, ferien skal håndteres på.
I dette modul gennemgår vi de vigtigste regler i ferieloven med fokus på den praktiske lønadministration. Du lærer blandt andet, hvordan ferie optjenes og afholdes, hvad forskellen er på ferie med løn og feriepenge, og hvordan du håndterer ferie på forskud, kollektiv ferielukning og ferie, der ikke bliver brugt.
Vi ser også på de særlige situationer, der ofte giver spørgsmål i lønnen, herunder elever og lærlinge, ferie ved fratrædelse samt feriefridage og ekstra ferie.
Det lærer du
- Hvordan ferie optjenes, afholdes og varsles
- Forskellen på ferie med løn, feriegodtgørelse og ferietillæg
- Hvordan sygdom, barsel, feriehindringer og forskudsferie håndteres
- Hvordan ferie behandles ved overførsel, udbetaling og fratrædelse
- Hvordan du kontrollerer feriesaldi og undgår typiske fejl i lønsystemet
Modulet kombinerer reglerne med eksempler og praktiske situationer fra lønadministrationen. Målet er, at du ikke bare kender feriereglerne, men også ved, hvad du skal kontrollere, når ferie skal registreres og behandles i lønnen.
Curriculum
- 11 Sections
- 28 Lessons
- Lifetime
- Velkommen1
- Ferieloven6
- Feriehindringer3
- Forskudsferie2
- Kollektiv ferielukning2
- Overførelse af ferie3
- Ferie ved opsigelse3
- Elever og lærlinge2
- Feriefridage og ekstra ferie3
- Ferie i lønsystemet3
- Quiz1








