En ansættelse begynder før den første løn skal køres. Allerede når en ny medarbejder bliver ansat, skal der tages stilling til en række forhold om blandt andet kontrakt, arbejdstid, løn, prøvetid, overenskomst og medarbejderens rettigheder.
I dette modul får du et praktisk overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal kende, når en medarbejder bliver ansat. Du lærer blandt andet, hvornår der skal udarbejdes en ansættelseskontrakt, hvilke oplysninger den skal indeholde, og hvorfor det er vigtigt at få vilkårene på plads fra begyndelsen.
Vi ser også nærmere på forskellen mellem funktionærer og ikke funktionærer, og på hvilken betydning en overenskomst kan have for både løn og øvrige ansættelsesvilkår. Derudover kommer du omkring flere særlige ansættelsesformer, hvor reglerne kan være lidt anderledes end ved en almindelig fastansættelse.
Det lærer du
- Hvilke oplysninger en ansættelseskontrakt skal indeholde
- Hvornår en medarbejder er omfattet af funktionærloven
- Hvordan en overenskomst kan påvirke ansættelsen
- Reglerne om prøvetid og ændringer i ansættelsesvilkår
- De vigtigste forhold ved elever, lærlinge, fleksjob og løntilskud
- Hvad du skal være opmærksom på ved tidsbegrænsede ansættelser og vikariater
- Hvordan oplysningerne fra ansættelsen bruges videre i lønbehandlingen
Målet er ikke, at du skal kunne huske samtlige regler udenad. Det vigtigste er, at du ved, hvad du skal være opmærksom på, hvor faldgruberne typisk ligger, og hvilke oplysninger der skal være på plads, før medarbejderen er klar til løn.
Curriculum
- 7 Sections
- 22 Lessons
- Lifetime
- Velkommen1
- Ansættelse6
- Overenskomst3
- Funktionær4
- Vilkår i ansættelsen4
- Særlige ansættelser4
- Quiz1








